Spring til...

Kommunale børne- og ungetandpleje

Børn og unge mellem 0 og 22 år har mulighed for at komme gratis til tandlæge hos os

For børn mellem 0 og 15 år

Dit barn er fra fødslen tilknyttet os. Du er derfor velkommen til at kontakte den lokale tandklinik, hvis du har brug for råd eller vejledning.

Når dit barn bliver omkring 1½ år, bliver barnet indkaldt til sit først besøg på den lokale tandklinik. Formålet med besøget er at informere dig om, hvordan du bedst passer på dit barns tænder. Den daglige tandbørstning er dit ansvar, indtil dit barn fylder 12 år. Samtidig skal besøget gøre det trygt for dit barn at komme til tandlæge.

For unge mellem 16 og 22 år

Er dit barn født i 2004 eller senere, er barnet omfattet af ordningen indtil det fylder 22 år og vil indtil da blive tilbudt regelmæssig undersøgelse, forebyggelse og behandling.